Vi er drevet af vigtigheden af at Mønsted og omegn har en god lokal indkøbsmulighed. Det har vi i Mønsted Brugs.
Vi ved at Brugsen, på de fleste områder, drives som en sund virksomhed. Men vi ved også, at den er sårbar fremadrettet, da den som alle andre lignende butikker, skal opgraderes i køler, frysere, nye varmekilder m.m.
Investeringer som er vanskelige at drifte i en mindre butiks, som Brugsens, budget.
Derfor har vi startet denne støtteforening.
Formålet er at fremtidssikre Mønsted Brugs og i yderste konsekvens at undgå, at butikken lukker.
Vi ønsker at Brugsen skal få arbejdsro til at drive den bedst mulige fødevarebutik for borgerne i Mønsted og omegn. Vi ønsker at medfinansiere Brugsens reparationer og opgraderinger af inventar, fryser m.m. Således at disse ikke går udover f.eks. priser, service og åbningstider.
Drømmen på lang sigt er, at vi som støtteforening kommer til at kunne skabe det råderum, der gør at brugsen kan handle på forkant, som f.eks. at kunne Investere i nye spændende og indtægtsgivende løsninger for Brugsen.
Tallet opdateres jævnligt og omfatter både privat og erhvervsdonationer.
(Senest opdateret: 29. december 2025)
Din støtte gør en forskel for Mønsted
Når du støtter privat, deltager du automatisk i lodtrækningen om månedens buket og får adgang til arrangementer i støtteforeningen.
Som virksomhed der støtter/sponsorerer Mønsted Brugs, vil du blive synliggjort i Brugsen med en tavle/skilt på Brugsens husmur ud mod parkeringspladsen. Ligeledes vil du også være synlig på støtteforeningens hjemmeside.
Du er sandsynligvis, på samme måde som Brugsen, lokal. Og vi har alle en interesse i at lokale penge bruges lokalt. Dette er således også et mål med din støtte. At vi på lang sigt kan støtte hinandens virksomheder bedst muligt.
Vi er klar over at efterspørgslen på støttekroner er stor i et lille lokalsamfund som vores. Vi håber dog at I, om ikke dette år, så for fremtiden vil overveje at støtte Mønsted brugs.
Alle pengene bliver krone for krone brugt til fremtidssikring af Mønsted Brugs, undtaget de begrænsede udgifter ved at drive vores støtteforening, og det giver os mulighed for at få alt støtten i spil.
På nuværende tidspunkt bruger Brugsen mange penge til reparation af kølere og frysere i butikken. Det er ikke småregninger, så de har stor negativ betydning for driften.
Vi ønsker derfor i første omgang at spare op til at få det nødvendige inventar udskiftet. En udskiftning, Brugsens bestyrelse vil forsøge at medfinansiere igennem diverse fonde. Således vil støtteforeningens penge kunne skabe et endnu større afkast i vores handlerum.
Vi ønsker at skabe en synlighed til jer støtter, så I ved, hvordan pengene bliver brugt. I vil derfor således altid blive informeret om vores investeringer.